To trek, or not to trek

Da vi kom hen til trekking kontoret fortalte de os at de to englandere vi skulle trekke med havde aflyst fordi vejret havde varet saa daarligt dagen for. Arrangoren ville ikke rigtig gennemfore vores trek pga det var lidt for farligt i junglen efter al den regn (sagde de), saa det blev til at vi trekkede to dage og skulle saa sejle hjem i kajak den sidste dag. I stedet for at bo i et shelter i junglen skulle vi bo hos en familie i en landsby. Det synes vi ogsaa kunne vare meget sjovt og en ret fed oplevelse, og yderligere bev det ogsaa lidt billigere end det originale trek vi havde tankt os. Med os kom et kroatisk par, der ville trekke to dage og saa hjem, saa de skulle altsa kun vare vak en nat.
Vi blev kort ud til en landsby hvorfra vi startede og samlede vores anden guide op, saa vi kom op paa to guider, en til at bare vores frokost og to lokale, der bor i den landsby vi skulle trekke til. Den eneste vej derud er ad den lille sti de lokale brugte, da de forst er ved at lave en vej nu. Den vej kommer desuden kun til at vare til scootere. Inden vi startede skulle Tue lige rundt om hjornet og brakke sig da han havde faaet det lidt skidt paa vej derud. Han fik det dog bedre af frigivelsen af morgenmaden og en lille griner over de to smaa grise der saa fik sig en omgang morgenmad.
Det forste stykke var ret flot tat jungle hvor vi gik igennem flere vandlob og skubbede diverse smaa traer, der var valtet i uvejret af vejen. Tues tilstand blev dog ikke bedre og da vi begyndte at gaa opad blev han svimmel, lidt disorienteret, hans ben blev svage og han kunne ikke holde vaske i sig. Jeg tog saa hans taske og han fik et par vandre pinde, men til sidst matte han give op og gaa tilbage til landsbyen og hjem i seng. Med sig tog han den ene guide. Manden med maden gik ogsaa tilbage efter to timers trek (lidt efter frokost). De to kroater, den sidste guide og jeg fortsatte videre til landsbyen og kom frem ved 15-tiden efter 4,5 timers trek. Jeg var klar til at skifte til badebukser og komme ned og kole af i floden med ungerne fra landsbyen, da de to fucking kroater besluttede sig for at de var skuffede over trekken, da der var for lidt regnskov og alt for meget bambusskov og afbrandte omraader (de brander rismarker af i dryseason), og de ville altsaa hjem saa de kunne bruge dagen efter paa noget andet end trekking i dette omraade fordi de ikke havde saa meget tid tilbage af deres tur. Jeg vil sige, det var maaske heller ikke det flotteste natur jeg har set i Laos og Tue var ikke med saa jeg kampede ikke helt vildt meget imod. Jeg saa dog frem til at bo blandt de lokale osv. Vores guide blev ogsaa lidt ked af det, for han vidste slet ikke hvad han skulle gore, da han hverken kunne lade dem gaa alene hjem eller efterlade mig hos en familie med far, mor, tre born og en onkel i en landsby hvor INGEN snakkede engelsk, saa jeg var lidt tvunget til at tage med tilbage.
Men ok, klokken var nu 15.30, solen gaar ned ca. 19, men allerede klokken 18 blir det lidt morkt da den gaar ned bag bjergene og den sidste del (originalt den forste del) var jo tat skov saa det var ikke helt godt. Det, og stor irritation over fjolserne fra middelhavet, gjorde at guiden og jeg satte tempoet helt op til eleven. Vi naede tilbage til start paa 1 time og 45 min. En tur der havde taget os 4 timer og 30 minutter med pauser originalt. Den kvindelige part af parret var da ogsa helt fardig da vi kom tilbage til landsbyen, men solen stod da stadig paa himlen da vi naede landsbyen.
Saa trekking i Nam Ha maa vente til naste gang vi kommer forbi. Det positive var da at vi trods alt fik en del penge tilbage og Tue havde nogen til at tage sig af ham. Det er aldrig sjovt at vare syg, alene, i et u-land der er 40-45 grader varmt om dagen. Tuefar fik det dog bedre efter to dage saa vi kunne komme videre paa rejsen, og forude laa et af de absolutte hojdepunkter paa turen.

Gad vide hvad det er tanker I? Jeg ved det godt!