Its been a while. We're sorry!

Da Angkor omraadet var inspiceret tyndt af Sir David Attenborough og Co. gik turen videre til et mindre turistet maal, Battambang. Vi valgte at tage vandvejen dertil, hvilket siges at vare den smukkeste sejltur i Cambodja. Jeg har mine tvivl omkring den paastand, men det var nu en meget fed tur alligevel. Vi sejlede af meget smalle floder, der pga dry season ikke er mere end 1-2 meter dyb og igennem flydende landsbyer, der dukkede op en gang imellem. Flydende huse, huse paa hoje bjalker eller bare et lille blik-skur. Fascinerende. Der var ogsaa nogle smaa seje fisk, der hoppede op af vandet hele tiden. I skulle have set Tue, den store mand, springe op som en skramt skoledreng, da en af fiskene var lige ved at springe ind i hans shorts. Havde desvarre ikke kameraet parat.
Men vi overlevede de farlige fisk og kom frem til Battambang og NOD at man ikke blev jumpet af folk, der ville salge en torklader, hatte, boger, mad, slangebosser, cykelhjul, decilitermaal eller hvad de nu kan finde paa. Battambang er en mindre by med omkring 60.000 indbyggere og der er egentlig ikke saa meget at lave i selve byen, udover god mad, men vi lejede et par scootere i to dage og drog ud i den Cambodjanske trafik. Oh yeah, det har vi skam nosser til! Syd og nord for Battambang ligger der et par gamle templer (JA, flere templer) og andet interessant, men det var nu mest bare for at kunne kore lidt rundt selv for en gangs skyld. Fole friheden og hestekrafterne mellem benene, hvis man forstaar saadan en lille en.

Den forste dag korte vi ud til et buddistisk tempel, der ligger oppe paa et, ifolge danske termer, bjerg ude midt i et meget fladt landskab. paa vej derud fik vi odelagt en halv dags vej-arbejde ved at ploje vores scootere ind igennem en lang bunke flad grus, som abenbart lige var blevet damptrumplet og gjort klar til at blive vej. Det var de knap saa glade for. Isar ikke da Tues knallert ikke ville starte igen midt i det. ved hjalp af en knotten vej-arbejder blev den dog startet og paa trods af mildest talt daarlig form naaede vi toppen af "bjerget". Udover munkene og templet var der ogsaa en "killing cave" hvor Pol Pot's soldater plejede at henrette modstandere og andet. Lidt dyster stemning dernede, men heldigvis var der ret mange smaa aber rundt om i traerne, der kom til at tage vores opmarksomhed. De spiste af de bananer, som blev ofret i templerne og en af dem blev IKKE glad da vi provede at komme tat paa den, mens den sad og spiste blomster. Den skreg hojt og pludselig blev vi angrebet af dens partners in crime. Vi blev dog reddet af en lokal, der kom skrigende ned af en bakke og skramte dem vak. Det var nok ogsaa bedst for aberne. SAA, da vi kom ned til vores scootere igen, kunne vi se en lang stribe af hvad vi troede var fugle flyve vak mellem traerne. Men efter at have kort 100 meter kom en stor aabning i klipperne til syne og hvad der saa var flagermus strommede ud af den her grotte aabning. De lokale sagde der var omkring 2.000.000, ved ikke hvor rigtigt det er, men der var i hvert fald over 767.543.
Den naste dag var knap saa eventfuld, men igen, vi nod bare at kore lidt rundt selv. Nah jo, Tue valgte ogsaa lige at kore en tur i groften. Vi kom rundt i et sving og pludselig var han ikke lige i bagspejlet mere. Han paastod hardnakket at noget havde sat sig fast i hjulet, men at han heldigvis valgte at valte inden han naaede traerne langere nede af skranten.

Vi har valgt at tage en smut-tur til Vietnam inden Laos og skal mode lille Emil Lund i Saigon, Vietnam. Derfor havde vi ikke forfardelig mange dage tilbage i Cambodja og valgte derfor at smutte til hovedstaden, Phnom Penh, i det ostlige Cambodja, den sidste tid. Desvarre fik Rasmus Lund skrabet sig en god omgang mave onde med sig paa busturen, selvom det var Tue, de lokale hostede paa hele turen, saa det helt store sightseeing blev det ikke til. Vi kom dog ud og se Killing Fields, som er en af mange massegrave fra Pol Pots tid. Ret skrammende, med masser af store huller, med skilte, der forklarede at her havde ligget 160 kvinder og born uden hoved og her havde 400 mand ligget, og paa nogle af stierne kunne man endda stadig se knogler i jorden.

Nu er turen saa gaaet til Vietnam, som der kommer mere om meget snart. Vi skal nok blive bedre til at opdatere herinde. Paa spejder aere!

Ps. Computerne er ikke sarlig skarpe hernede, saa billeder kommer op paa flickr lige saa snart vi finder en kompetent computer. OG DET ER SVART!

Forza FC!