Kaos i Laos

Naste etape paa turen var en bustur fra Hanoi til Laos' hovedstad Vientiane, som vi havde faaet af vide kunne tage
alt mellem 18 og 28 timer. Inden turen gik vi derfor ud og erhvervede os ti valium piller, bedre end sovepiller, da man aldrig helt ved hvad man kan blive udsat for paa disse ture. De forste timer gik dog helt fint. Vi satte os helt nede bagerst hvor der var 1,5 meters penge op til saderne foran os. Fedt mand, saa kan der lige lagge en dernede naar der skal soves, tankte vi. Helt korrekt og alligevel et stykke forbi. Efter fire timers korsel var det tid til aftensmad, valium og sovn, og Ras lagde sig ned paa gulvet og puttede lidt paa det sterile busgulv. Det var desuden lige over motoren og de havde aabenbart konstrueret bussen saa udstodningen kom op lige foran bagsadet. Omkring midnat blev vi alle vakket, men det tog dog "stewarden" 2-3 minutter at faa vakket ras paa gulvet (valiummen havde haft sin effekt) og Emil og tue hjalp ikke det mindste til, de ved han godt kan blive lidt cranky naar han bliver vakket. Hvad der havde varet vores behagelige benplads blev nu inddraget og i stedet blev der lagt en madras ud hvorpaa der kom til at side 6 lokale nye rejsende foran os. Naar vi faldt i sovn lanede de sig op ad vors ben, Emil havde paa et tidspunkt en mands baghovede plantet solidt i skridtet! Bussen var proppet til randen, udover dem, der brugte vores adlere dele som hovedpude, sad der folk i midtergangen hele vejen ned igennem bussen. Tjek den ud Movia. Efter 23 timer var vores uden tvivl varste bustur overstaet og vi var nu fremme i Vientiane. Tak for hjalpen valium!

Vi havde ikke lang tid i hovedstaden, da vi skulle nordpaa og modes med lund foraldrene, Kim og Annette. Vi havde ogsaa hort daarlige ting om Vientiane, fra flere andre rejsende, og var heller ikke selv synderlig imponerede over denne lidt "tamme storby", saa efter en enkel nat drog vi nordpaa til Vang Vieng. Denne lille by, langs bjergene og en stor flod, er kendt for en ting, ej to ting; tubing og druk. Princippet er at man lejer en stor badering (oppustet slange fra et traktor dak), tar en tuk tuk 3 km op ad floden, hvor man saa smider sin badering i og flyder derudaf. Der er saa omkring 20 barer langs floden, som man kan stoppe ved, drikke, danse eller kaste sig ud i lidt akrobatik paa de kampe trapez-gynger de fleste barer har hangende ud over floden. Ved hver bar staar der folk og kaster reb ud, saa man dejlig dovent kan blive slabt ind til baren. Som sagt er Vang Vieng stort set kun tubing og druk, saa om aftenen befinder de fleste sig paa en lille o i floden, ved byen, hvor der ligger fire "diskoteker" under aaben himmel. Dagen efter er man, som I nok kan gatte, lidt trat, men det er der en nem og god losning paa i Vang Vieng. Overalt i byen er der nemlig restauranter hvor man kan indfinde sig i vandret stilling paa madrasser, i blandt pude madness og saa ellers nyde det ene venner afsnit efter det andet. De sender ikke andet, hver dag, hele dagen. Venner, venner, venner. Ej, det' logn faktisk. Der er et par af dem, der viser Family Guy som man kan grine lidt af naar man har set venner i to dage.

Leveren, pengepungen og ikke mindst en deadline med de gamle, gjorde at vi daffede af efter ca 5 dages tid. Det blev ogsaa lidt for meget af det samme hele tiden. Druk, venner, druk, venner, druk, family guy, meget fuld.
Vi skulle yderligere nordpaa, helt nojagtigt til Luang Prabang, der er storbyen i nordlaos, og tilbringe 1,5 uges tid med Lund foraldrene, der havde lidt ferie til overs. Og hvor skal man ellers tage hen end Laos og Thailand? Samme dag som vi tog en mini-bus derop, startede det buddhistiske nytaar i Thailand og Laos og en af deres storste traditioner er at kaste vand paa hinanden, for at rense sjalen. Det var vi ikke helt forberedt paa, saa da vi korte gennem landsbyerne i bjergene, med aabne vinduer og provede at pleje tommermand, kunne man pludselig blive vakket med en god stor spandfuld vand gennem vinduessprakken. Det larte vi dog hurtigt af, saa hver gang vi saa noget, der mindede om landsby, var det bare "LUK!". Godt tratte ankom vi i Luang Prabang og blev modt af L-foraldrene, der selvfolgelig var glade for at se deres drenge igen (den aldste er nu engang den flotteste) og hoje Tue. Det var dejligt at faa lidt foraldre pleje igen, som tue ogsaa kunne nyde lidt af. Luang Prabang er fyldt med templer og andet religiost snusk, nogle af dem ret flotte, men selvom det er en af de storste byer i nordlaos (maske hele Laos egentlig?) er den ikke ret stor. Udenfor byen ligger tilgengald et stort vandfald, der for foden skaber en flot serie af mindre vandfald. Der tog vi ud og nod en kold dukkert en enkel dag. En anden af dagene lejede vi scootere og korte paa jagt efter templer udenfor byen. Vi fandt aldrig det vi ledte efter, men det var en flot koretur alligevel. Paa vej hjem var nytaaret kommet meget tat paa saa hele byen var gaaet fuldstandig bongo bongo med vand. Det resulterede i at baade store Lund og Tuefar matte en tur i asfalten pga enten vaad vej eller stupid tysk turist, der lob ud paa vejen. Udover det nod vi bare lidt god mad, et ret stort nattemarked og JO, en enkel morgen, mens vi nod en god omelet til morgenmad kom der sgu lige fem elefanter gaaende forbi paa gaden, et par meter fra os. Det ser man ikke lige hver dag, elefanter til omeletten!
Fra Luang Prabang besluttede vi os for at tage en 6 timers baadtur nordpaa til Nung Kiauw, der er en lille bjergby. Vi kom da ogsaa fint afsted om morgenen, Emil og Tue fladt paa gulvet, for lige at faa en ekstra time pa ojet inden de saa ogsaa kunne nyde hvilken fantastisk natur vi befandt os i. Smaa bjerge, lidt storre bjerge, lokale landsbyer langs floden og lokale i floden, hvor de fiskede, med mange forskellige metoder. Stang, stort net, lille net, en lang pind you name it. Ca. efter 4 timers sejlads styrer vi ind til breden. Pissepause tanker vi, men vores kaptajner tog os med lige rundt om hjornet, lidt langere opad floden og vi forstod saa hurtigt at det var ikke en helt almindelig pissepause. Pga det er dryseason, var vandet meget lavt saa vi skulle da selvfolgelig ud og fjerne sten saa baaden kunne komme igennem. TO TIMER kampede vi med to kaptajner og fem andre lokale, for at faa fjernet smaa sten, store sten og en meget stor sten. Den har i hvert fald vejet 500 kilo og vi fik rykket den, nu er jeg ikke den bedste til det med afstande, men jeg vil sige at vi i hvert fald fik den rykket en halv meter. Til sidst besluttede de sig for at prove at sejle igennem uden passagere i og sejlede fuldstandig forbi det sted vi havde fjernet sten fra. GENIALT! Men det var da en go lille traningssession og man fik dejligt mange smaa rifter paa handerne.

"Lidt" forsinket kom vi til den flotte lille Nung Kiauw. Den forste aften besluttede Rasmus Lund sig for igen at spise aftensmad fra et kokken hvor hygiejnen var helt i bund, saa var de naste 24 timer i hvert fald planlagt. Pga af nytaaret var mange af de smaa butikker lukket, men lidt uden for byen laa nogle ret seje huler man kunne udforske. Den ene af dem blev ret smal og MEGET mork naar man kom derind af. Det var et ret sjovt lille eventyr og sjovt at se Tuefar vare lidt "bange" for flagermusene, ej, han kan bare ikke lide dem. Paa vej hjem den dag kom vi forbi en skole hvor vi hoppede med ind i en fodboldkamp med lokale, en tysker og tre portugisere. Det styrt regende, var pisse skagt og absolut det flotteste sted vi har spillet fodbold. Vi skulle ogsaa have varet oppe og klatre en dag, men da det regnede blev det rimelig meget aflyst. Ellers stod Nung Kiauw bare paa hygge hver aften, historier, go mad (for det meste) og saa prove at holde kattene vak fra den allergi ramte tuefar.

Efter et par flotte og hyggelige dage, lejede vi en minibus og tog nordvest paa til Luang Namtha, der er hovedbyen i den kampe national park, der hedder Nam Ha. Det er en lille by, hvor det meste ligger langs en lang hovedvej og et par smaa gader bagved. Vi havde lige et par dage sammen med de gamle og Emil inden de ville smutte til Chiang Mai, Thailand. Emil skulle tilbage til nordlaos et par uger senere, med karesten saa han skulle ikke vare med til de sidste aktiviteter i Laos. Vi lejede derfor igen scootere og begav os ud paa en 60 km lang tur gennem bjergene til en lille by, paa gransen til Kina, kaldet Muang Sing. Det var en helt igennem fantastisk tur, hvor man korte op i bjergene ad snoede veje, ned i dale og gennem landsbyer. Es war ganz SUPER! Ogsaa paa vej hjem hvor man jo saa sjovt nok fik lov at se tingene fra den anden vinkel. Om aftenen havde vi det flottste uvejr lange set. Styrtende regn og jeg lyver ikke naar jeg siger at der i hvert fald var et lyn i sekundet. Strommen gik i hele byen, hvilket jo bare tilfojede lidt til den gode stemning. Da vi altsaa var kommet os over det chok det var at misse Arsenal kampen!

Naste morgen drog Kim, Annette og Emil saa videre mod Chiang Mai, mens Santiago og Dunbar, de to flotte fyre, blev tilbage for at tage paa tre-dages trek i Nam Ha parken. Vi skulle afsted med to englandere samme morgen som de tre tog afsted.

Men kom vi nogensinde det........folg med i naste afsnit!