Busturen fra Phnom Penh gik rimelig smertefrit, men nogen maa have lavet en lille prank med os undervejs, for da vi kom frem til Ho Chi Minh City (Saigon), stod der aabenbart "Stupid backpackers=easy money" i panden paa os. Da vi kom ud af bussen, vidste vi udemarket hvor vi var og at vores guesthouse, hvor vi skulle modes med Emil, la i narheden. Alligevel valgte vi at stige ind i en taxa, med en chauffor, der sagde at sagtens vidste hvor det laa og det var ikke langt, for det kunne da ikke vare saa dyrt tankte vi. Idioten korte os derefter to kilometer ligeud drejede til venstre og venstre igen og saa to kilometer igen saa vi endte paa gaden parrallelt med den vi stod af paa. Selvom vi viste ham bykortet og sagde han havde kort i ring paastod han hardnakket at det havde han i hvert fald ikke. Vi var lige kommet til et nyt land og ville ikke skabe problemer med dem, der tavede amerikanerne, saa vi betalte de lidt over hundrede kroner det havde kostet og kore os, bogstavelig talt 100 meter om paa den anden side af nogle bygninger. Dette skulle vise sig at vare en god afspejlning af hvor, for nu at bruge de unges sprog, totalt nedturs agtige vietnameserne er(mest Rasmus Lunds mening hvor Vietnamesere nu er paa hans The Black List sammen med Italienere og Franskmand). Vi fandt frem til My my art house i de smaa gyder, hvor Emil og en meget energisk og hojt raabende vartinde tog imod. HCMC er en stor larmende by uden meget charme, og da vi, som skrevet tidligere kun havde 14 dage, bookede vi hurtigt en bus nordpaa til Hoi An, der er skradderBYEN! i Vietnam.
Efter en 22 timers bustur, med de mest uforskammede og mindst service mindede chaufforer EVER (de var jo vietnamesere), kom vi tratte frem til den lille hyggelige by Hoi An, der bestaar af smaa tatte gader og nasten ingen huse over 2 etager. Vi fandt, via nogle familie medlemmer, frem til en flink desginerdame paa det lokale skradder marked. De var noget billigere end de storre butikker, der laa rundt om i byen. Hos hende blev vi maalt og vejet, ej, maaske ikke vejet, og fik lavet tre ens jakkesat, tuefar fik ogsaa lavet et sort, med frak kinesisk silke som foret i jakken og vesten. Derudover flere veste, skjorter, en blazer og et par kimonoer. Et andet sted i byen blev det ogsaa til snickers og nogle super frakke lader sko. Hvis I har last indlagget nedenfor ved I hvorfor vi desvarre ikke kan vise billeder af det flotte toj. I dagene efter, hvor vi kom tilbage et par gange og fik rettet til osv, stod den bare paa hygge med en lejet dvd afspiller og billige dvd'er og en enkel druk tur eller to blev det vist ogsaa til.
Med en lille succesoplevelse i lommen, i form af hyggelige Hoi An, drog vi ud paa endnu en laaang bustur mod hovedstaden Hanoi. TROEDE VI! Vi skulle skifte bus i Hue og vente et par timer, men der skete det at da vi provede og booke os ind paa busserne fra selskabets hovedkontor i Hoi An kunne de aabenbart ikke booke til den naste bus, men kun til Hue. De sagde saa at vi skulle booke naste bus naar vi kom frem til Hue. Fint nok, tankte vi, no problem for busserne plejer at standse lige i narheden af selskabets kontor i den paagaldende by. Sikkert fremme i den gamle hovedstad Hue fik vi saa at vide af den sure kalling bag skrivebordet at man skulle booke 24 timer inden og bussen var fuld. Vi kunne altsaa forst faa en bus naste dag. Selvom vi sagde til hende vi havde et fly naste dag, at de kom til at koste os mange penge, om ikke et andet selskab kunne tage os med og at det i princippet var deres skyld, blev hun bare ved med at sige; bus full. Jeg hader vietnamesere (i hvert fald 99% af dem vi har modt. Det er desuden kun maaske Rasmus, der skriver dette). Naa, men vi blev saa nodt til at blive hvor vi ikke havde tid til at tage paa ture ud af byen, men kun lige kigge lidt paa den gamle kejser by, der ikke var synderlig interessant. Vi havde dog en hyggelig aften med tre danske piger og nogle dansk producerede vietnamesiske ol.
Naste dag tog vi saa, ENDELIG, mod Hanoi, hvor vi havde lart af vores forste taxa lektion og fik en ret billig tur til Hanoi Backpackers. Trafikken i hovedstaden er desuden den, med et Carl Lewis langde spring, skoreste vi har modt paa vores tur. Forestil jer H.C. Andersen Boulevard en travl morgen. Tilfoj saa en million scootere og kun to lysreguleringer, ca saadan kan det beskrives. Udover Hoi An, var den storste grund til vores besog i Vietnam Halong Bay (det var helt sikkert ikke befolkningen!). For dem, der ikke lige ved det, er Halong Bay et kampe omraade med oer og klipper bestaaende af kalksten, hvor man saa booker sig ind paa en baad, der sejler rundt mellem det hele. Vi valgte at tage den lidt dyrere 2-natters tur, som Hanoi Backpackers Hostel arrangerer, for ikke at ende op paa en baad med tre karestepar og en bar, der lukker kl. 20.
Vi kom saa afsted med 30 andre friske unge mennesker, paa et lille pirat skib. Selvom det var lidt daarligt vejr mens vi var der, maa vi indromme at det er et temmelig fantastisk omraade. Her er et billede fra google, der viser lidt af det og den slags baad vi var paa -->
http://www.rickmann-uk.com/wp-content/uploads/Halong-Bay-Junks.jpg
ellers kan I jo selv lige google Halong Bay. Den forste dag sejlede vi ogsaa rundt i kajak til en lille o med en kanon udsigt over bare en lille del af bugten, og der floj orne rundt over hovederne paa os. Det var superbt! Derefter var der fest paa baaden til langt ud paa natten og vi fik alle tre mulighed for at tage fordel af at man ikke behovede finde toilettet, men bare kunne brakke sig over rallingen. Saa fik I ogsaa lige den med. Paa anden dagen stod vi ALT for tidligt op og 12 af os tog videre til en lille privat strand, som HBH ejer. Det var en ret fed oplevelse at vare "alene" paa et lille ode stille sted uden 100 andre tur baade omkring. Vi havde hjemmefra booket klatre ture, der foregik i den ene ende af stranden paa en 50 meter hoj lodret klippevag. Det var en super fed ting at prove, og kan kun anbefales hvis nogen kommer til Halong Bay. Vi brugte to forskellige ruter og paa den ene kom vi op i 35 meters hojde, med en fantastisk udsigt til folge. Bagefter steg vi ombord paa en speedbaad og provede saa wakeboarding, der er vandskiens svar paa snowboarding. Det skal helt sikkert proves igen hvis muligheden popper op igen. Jeg vil saa sige at nogle af os havde mere talent end andre, ingen navne navnt. Resten af dagen gik saa med lidt volleyball og kajak ture. Om aftenen var vi alle ret flade efter aftenen for og en hel dag med aktiviteter, saa vi gik allesammen ret tidligt i seng, der bestod af en charmerende tynd madras i et shelter bygget af bambus og blade som tag. De slukkede generatoren, da vi alle var gaaet til ro, saa der var fuldstandig morkt og det eneste man kunne hore var dyrene og vandet, der skyllede op paa stranden. Gotta love traveling!
Vi missede desvarre morgenmaden naste dag, da ingen gad vakke de tre gave vikinger, saa sejlturen og busturen hjemad var lidt lang. Vi stoppede dog ved en restaurant, fyldt med vietnamesere, til en bid mad, hvilket dog resulterede i at de lokale fik lokket op til 4-5 shots risvin i et par stykker af os. Skaal Tue!
Vietnam har, som I nok har kunne fornemme, varet lidt en blandet fornojelse. Vi modte alligevel nogle ret fede mennesker. Isar til sidst ved Halong Bay var der et par Australiere og nogle amerikanere, der lige faldt i vores smag, men befolkningen har absolut ikke varet noget at raabe hurra for. Alt for anmassende, acceptere ikke et nej og hjalpsomhed er aabenbart ikke noget de er blevet opdraget til. I Cambodja havde de alligevel det der glimt i ojet og for det meste et smil paa, i hvert fald udenfor de turistede omraader. Nu gaar turen til Laos, som vi har hort rigtig meget godt om, baade om de lokale og naturen.
Ha det bra, tjos!
